Spar penge på medicin

Som læger er vi forpligtigede til at ordinere medicin på den bedste og mest økonomiske måde. Det betyder ikke nødvendigvis, at man altid skal vælge den billigste medicin, men afveje fordele og ulemper, virkning og bivirkning og ikke mindst pris.

Det er meget svært hele tiden at følge med i prisudviklingen. Priserne skifter hver 14. dag. Derfor har Medicinteamet i Region Midt udsendt nogle retningslinier, som kan gøre det lidt lettere for os at ordinere både behandlingsmæssigt og økonomisk ansvarligt.

Vi har i lægehuset i Ørum valgt at vi over det næste års tid vil
fokusere på forskellige præparatgrupper i håb om at opnå besparelser,
ikke bare til gavn for den enkelte, men også til gavn for samfundet.

Både sekretærer og læger vil ved genbestilling af medicinen nøje vurdere, om der findes alternative præparater, og såfremt dette er tilfældet, vil vi foreslå et skift til disse præparater. Det er dog i sidste ende lægen, som i dialog med patienten, bestemmer hvilket præparat der skal ordineres.

Tag godt imod forslagene og vi vil løbende vurdere effekten af omstillingsprocessen.