Klinikken deltager i videreuddannelse af læger under uddannelse til speciallæger.

Klinikkens ejerlæger er speciallæger og er godkendte tutorlæger, dvs. at de på skift varetager undervisning og supervision af uddannelseslægerne i henhold til den uddannelsesplan som er udarbejdet.

Uddannelseslægerne deltager i det kliniske arbejde under supervision af de faste læger. Dette kan medføre afbrydelser i konsultationen. Vi beklager den gene dette måtte medføre, men håber på forståelse for vigtigheden af at der uddannes nye speciallæger.

Når du er tilmeldt som patient i lægehuset, er du i princippet tilmeldt alle læger, men du kan frit selv bestemme, hvem du vil behandles af. Der kan dog være længere ventetid, hvis du ønsker behandling af en bestemt læge.